BHJ HR System and Digital Assistant


 

Generelle oplysninger


BHJ HR System and Digital Assistant

Brænder du for en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver i en international virksomhed, og har du lyst til at arbejde med digitalisering af opgaver relateret til HR og udrulle og vedligeholde vores HR IT-systemer, så er du måske vores nye HR System & Digital Assistant?


BHJ A/S er en international virksomhed med en klar vision og stærke værdier. HR er et strategisk fokusområde i den overbevisning, at vores medarbejdere er en af de vigtigste ressourcer i forhold til at nå vores forretningsmæssige mål. Vi har en klar holdning til, at god ledelse er afgørende for, at vi succesfuldt kan realisere vores strategi. Vi tror på, at kulturen er helt central, når mennesker skal skabe resultater, og nødvendige forandringer skal ske. Vi arbejder målrettet med kulturen for at værne om det DNA vores virksomhed består af.

HR består af seks erfarne medarbejdere, som servicerer BHJ A/S´ to forretningsområder; BHJ og Essentia Protein Solutions. Du vil få reference til HR System & Digital Consultant med lokation i Gråsten.

Ansvarsområder og opgaver
Du vil understøtte den digitale omstilling i HR og være administrativ ekspert, både i forhold til HR-processer og HR IT-systemer. Det vil bl.a. være dit ansvar at sikre, at vi altid har de korrekte oplysninger på vores medarbejdere, at koordinere forskellige HR-processer og onboarding aktiviteter og hjælpe med udrulning af og træning i IT platforme i HR inkl. løbende vedligehold deraf.

Dine arbejdsområder vil være følgende:
  • Bidrage til den digitale omstilling med bl.a. udvikling af HR-processer i forhold til rekruttering, MUS, uddannelsesaktiviteter, HR analyser m.v.
  • Sikre mulighed for datadrevne beslutninger ved at vedligeholde data i vores HRIS system, herunder:
    • Oprettelse af medarbejdere
    • Opdatering og validering af data
    • Assistere ved udrulning af HRIS system til øvrige selskaber i koncernen, herunder test af opsætning, data validitet, samt træning af brugere
  • Administrere samt træne organisationen i brug af IT platform til GDPR scanning af data
  • Sikre at nyansatte og praktikanter får den bedst mulige introduktion og opstart ved at forberede og koordinere onboarding aktiviteter på tværs af afdelinger
  • Bidrage til udvikling af e-learnings aktiviteter samt igangsætning af e-learningskampagner
  • Bidrage til udvikling af interne HR formidlingsplatforme for ledere og medarbejdere bl.a. på SharePoint og i TEAMS
  • Dokumentation og opdatering af HR-processer - herunder opdatering af personalehåndbog
Derudover vil du kunne komme til at arbejde med andre HR relaterede opgaver og projekter, afhængigt af din erfaring og kompetencer.

Kompetencer og personlig profil
Vi forventer, at du er en positiv katalysator til virksomhedens high performance kultur og kan agere professionelt og fortroligt i dit samarbejde med kolleger i HR og i forretningsområderne BHJ og Essentia Protein Solutions.

Du;
  • har en ægte interesse for den digitale omstilling
  • har en relevant mellemlang eller videregående uddannelse
  • har gerne erfaring med HR administrationssystemer og arbejdet med datahåndtering
  • har gode kommunikative evner, i tale som på skrift, både på dansk og engelsk
  • arbejder sikkert i MS Office pakken og Office 365 platformen
    tænker holistisk
  • er serviceminded, stabil og har gå-på-mod
  • har måske kendskab til projektarbejde
  • sætter en ære i at udføre dit arbejde korrekt og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har styr på detaljerne og en positiv tilgang til problemløsning
  • har humor, let til smil og kan færdes i et uformelt miljø

Vi tilbyder
En spændende stilling i et internationalt miljø. Du får tilbudt en lønpakke med bl.a. pension, dækning ved kritisk sygdom, sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening.

Ansøgningsfrist og den videre proces
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR System & Digital Consultant Tanja Hell på tlf. 7435 1144.

Tænker du, at du er et godt match til jobbet, både fagligt som personligt, bedes du uploade din ansøgning og CV via www.bhj.com senest mandag, den 5. juni 2023. Der vil blive afholdt samtaler i ugerne 24 og 26.

______________________________________________________________________________________
BHJ og Essentia Protein Solutions er internationale selskaber i den amerikanske koncern The Lauridsen Group, Inc.

BHJ forædler kød- og fiskeprodukter fra den globale fødevareproduktion på vores fabrikker i en række lande, så ingredienserne kan anvendes og skabe værdi på andre måder, som f.eks. mad til kæledyr og energi. På den måde er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.
Essentia Protein Solutions er med egne fabrikker og et globalt setup førende inden for animalske proteiner til fødevareindustrien.

Tilsammen tæller de to selskaber mere end 1.400 medarbejdere.

Læs mere på bhj.com og essentiaproteins.com


 

Post a Comment

Previous Post Next Post

نموذج الاتصال